Brug for foto:collage der understreger dette opslag på LinkedIn: 114. Et næsten anonymt tal på verdensranglisten i tennis. Et sted, hvor de færreste spillere får overskrifter. Hvor de færreste bliver genkendt uden for de mest dedikerede tennisfans. Men denne sommer er nummer 114 blevet til noget helt andet. Først var det Maja Chwalinska ved French Open. Den 24-årige polak kæmpede sig gennem kvalifikationen og hele vejen til finalen. Nu er det Arthur Fery ved Wimbledon. Britisk wildcard-spiller, debutant ved turneringen – og pludselig semifinalist foran et helt hjemmepublikum. To forskellige Grand Slams. To spillere, som få kendte på forhånd. Begge placeret som nummer 114 i verden. Og pludselig fulgte hele verden med. Det er den slags historier, vi elsker. Ikke kun fordi de er overraskende. Men fordi de minder os om noget grundlæggende menneskeligt: At udgangspunktet ikke altid bestemmer udfaldet. Det er David mod Goliat. Den lille mod den store. Outsideren, der får chancen – og griber den. Vi har set det i sporten før. Når små fodboldnationer som Curaçao eller Kap Verde udfordrer de etablerede VM-hold. Når nogen, de færreste havde regnet med, pludselig står midt på verdensscenen. Det er også derfor, storytelling fascinerer mig. For nogle historier fortæller næsten sig selv. Men de skal stadig opdages, vælges og rammesættes. Bag tallet 114 gemmer der sig mennesker, drømme, modgang og øjeblikke, hvor alt pludselig lykkes. Den gode storyteller opfinder ikke nødvendigvis Mehr sehen